værdiFULD
ventetid
Ventetid på MARYS skal være et rart frirum, hvor patienter kan slappe af med sin familie, føle sig tryg og opbygge tillid til hospitalet. For patienter, der aldrig har været på hospitalet før, er det en positiv start på hospitalsrejsen og for patienter med kronisk sygdom, er det et frirum mellem behandlinger og undersøgelser.
I MARYS venterum er der plads til bevægelse, grin, leg, udforskning og hyggelige stunder. Plads til at være familie eller være sig selv. Plads til at være nysgerrig og dykke ned i hospitalets verden og forberede sig på det, der skal til at ske. Eller plads til at forsvinde ind i fantasiens verden og lade tankerne vandre.
Baggrund
“Det betyder rigtig meget at barnet har det rart og er trygt når jeg henter det i venteværelset. Det gør det så meget nemmere at komme godt fra start.”
Sygeplejerske, Rigshospitalet 2021
Overordnet ambition
MARYS har 13 venterum, hvoraf de 8 er til børn og unge, og 5 er til gravide og deres familier. I de store fælles ambulatorieområder sidder børn og unge i alle aldre med mange forskellige diagnoser.
Ved de gravides venterum skal nogle til jordemodersamtale eller skanning, mens andre er i forløb for særligt sårbare. Oppe ved de store skannere skal man forberede sig på at ligge helt stille, mens skanneren siger høje lyde.
Plads til forskellighed med lige muligheder
For nogle er venterummet på hospitalet, en fast del af hverdagen. De kommer en gang om ugen og tager måske selv bussen herind. Tiden bruges på lektier eller mails. For andre er hospitalet en helt ny verden, og ventetiden er præget af nervøsitet og uvished. Den gravide mave eller det lille barn skal skannes, den første blodprøve skal tages. Nogle er nervøse eller spændte andre er afslappede og har prøvet det før.
Derfor er MARYS venterum ikke ens. De er designet med øje for forskellige aldersgrupper og diagnoser, med tanke på familiernes særegne behov. Trænger man til bare at sidde og zone ud alene kan man sætte sig i nichen med de mange små huler. Man kan også søge ud mod de åbne rum med masser af gulvplads og legende installationer, hvis der er behov for sjov og bevægelse. Der er et væld af muligheder på det store hospital.
Koncepter
Forskellighed
med lige muligheder
MARYS venterum ikke ens. De er designet med øje for forskellige aldersgrupper og diagnoser, med tanke på familiernes særegne behov. Trænger man til bare at sidde og zone ud alene kan man sætte sig i nichen med de mange små huler. Man kan også søge ud mod de åbne rum med masser af gulvplads og legende installationer, hvis der er behov for sjov og bevægelse. Der er et væld af muligheder på det store hospital.
Vil du også være med og støtte dette koncept? Læs mere her
Overordnet ambition
For nogle er venterummet en fast del af hverdagen. De kommer en gang om ugen og tager måske selv bussen herind. Tiden bruges på lektier eller mails. For andre er hospitalet en helt ny verden, og ventetiden er præget af nervøsitet og uvished. Den gravide mave eller det lille barn skal skannes, den første blodprøve skal tages. Nogle er nervøse eller spændte andre er afslappede og har prøvet det før.
Derfor skal venterummende være designet til de mange forskellige mennesker og behov, der passerer igennem hver dag. For brugerne skal ventetiden opleves som deres tid, som de kan bruge præcist på den måde de vil.
Hold dig informeret
Patienter og pårørende får opdateringer om ventetiden direkte på telefonen, hvilket gør det nemt at gå udenfor, besøge caféen eller gå på opdagelse i de forskellige venterum, uden frygt for at gå glip af sin aftale. Ventetidsinformation vil desuden være på skærme i alle venterum, hvor der også er opslagstavler, der samler information fra sundhedspersonale til familier.
Hvil benene, kravl eller hop
Det er selvfølgelig vigtigt at have et rart sted at sidde, imens man venter. På MARYS vil vi gerne udfordre det klassiske venterums layout med stole på række, ved at imødekomme de forskellig behov der er for ophold. Her skal der både være plads til at lege og tumle, og til at finde en rolig krog.
Sluk tørsten
Om man trænger til et koldt glas vand, eller kaffe-tørsten har meldt sig, så vil der i alle vores venteområder være tydelige tag-selv stationer med vand, kaffe og the.
Kom af med overtøjet
Vi bor i et land med skiftende sæsoner, og især om vinteren kan der være mange lag tøj at holde styr på for både børn og voksne. Der er derfor knager til frakken i alle venteområderne.
Find vej og vid at du godt må
De fælles ambulatorieområder bliver store med mange forskellige steder at vente. Med skilte, grafik og farvede felter på gulvet er det gjort nemt at overskue mulighederne, og at få en fornemmelse af, hvad der sker længere nede ad gangen. Det er tydeligt, hvor man må opholde sig, og hvordan man kan bruge området. MARYs værter står også klar til at hjælpe hvis du er i tvivl, og de kan forklare om venteområdets muligheder.
Aktivér sanserne
Det kan være udmattende at sidde i et overbelyst rum med mange mennesker, der er i forskellige stemninger. I MARYS venterum er der en behagelig lyssætning, en rar og dæmpet akustik og forskellige materialer i indretningen. I én zone aktiveres ro og indadvendthed, i et andet lægger farver og gulvmønstre op til leg og bevægelse.
Lad op
Der er stik i alle venterum, så man kan oplade sine devices.

Mens du venter kan du få varmen med en kop kaffe og samtidig holde øje med din ventetid på informationsskærmen.
Interaktive vægge
I zonens to hjørner er interaktive vægge, der responderer så snart du går forbi. Man kan stoppe op og lege med, hvis man har lyst. Her kan man bevæge sig, snakke om kroppen og have det sjovt – uanset alder.



Ro og fred
I nicherne er der små rum-i-rummet, hvor man kan være lidt alene og se noget på sin telefon eller læse i en bog. Hvis man har det dårligt er det også et sted man kan trække sig tilbage til, modsat zonens hjørner, hvor faciliterne byder op til højere energiniveau.
Mål dig med en struds
På gangen er det sjovt at blive målt og vejet med. Her kan man måle om ens far er lige så tung som en elg, eller om man selv er blevet lige så høj som en struds. Her får personalet muligheden for at starte undersøgelsen på en mere uformel og legende måde, før man går ind i ambulatorierummet.


En opdagelsesrejse langs væggen
Langs hele den inderste væg – kernen – løber et stort visuelt værk. Inspireret af MARYS visuelle identitet og i et formsprog, der taler til både børn og voksne. Værket fortæller en historie man kan gå på opdagelse i, og som har flere lag i sig, så man kan opdage nye historier og detaljer jo længere man kigger eller jo flere gange man kommer på besøg.
Legende og sanselig
forberedelse
Vil du også være med og støtte dette koncept? Læs mere her
Legende installationer
I MARYs venterum er der legende installationer, hvor man med egen krop og sanser kan afprøve hospitalets udstyr, udforske kroppens finurligheder og mærke hvordan kroppen påvirkes af sansestimuli, sygdom eller graviditet.
På den måde kan både børn og voksne få lov at lege og være nysgerrige, og de får mulighed for at snakke om de tanker og følelser, de har omkring hospitalsbesøget.
Installationerne fungerer også som noget at mødes omkring, hvor personalet kan starte relationen til barnet, tale om undersøgelsen eller måske vurdere barnets tilstand lidt på afstand.
For forældrene giver installationerne rammer, der hjælper dem med at tale med deres barn om de svære oplevelser. De legende installationer kan hjælpe til at få skabt de gode rammer for at bearbejde det, der sker og få skabt et sprog, der gør det nemmere at tale om oplevelserne med barnet.
Installationerne balancerer mellem udsyn og distraktion på den ene side og forberedelse og afmystificering af hospitalet på den anden side. Med både formålsrettet og fri leg er der plads til at blive distraheret, til at grine sammen og til at blive forberedt. Hermed bliver ventetiden tryg og rar på tværs af alle aldre.
Udviklingen af den legende og sanselige forberedelse er i fuld gang. I dette kapitel ses eksempler på den legende og sanselige forberedelse, men flere vil komme til.
Ideerne til de forskellige installationer er udarbejdet i tæt samarbejde med sundhedsfagligt personale og science centeret Experimentarium, og prototyper er testet og justeret i det eksisterende hospital med stor succes.
Jeg savner en vaskemaskine ogtørretumbler. Hvem har undertøj til 16 dage? Jeg har været nødt til at vaske tøj i hånden og prøve at finde steder at hænge det op.
Mor til pige 2 år
Vaskerummet er et af vores bedste rum. Det er her familierne kommer til at tale sammen.
Personale i Ronald McDonald huset
Svarer at øre-installationen i venterummet gør barnet mere trygt ved vente- og undersøgelsessituationen
Test af prototypen 'øre-installation' i den legende og sanselige forberedelse
”Jeg synes det er helt genialt! At gøre det usikre sikkert og give viden”
Forælder til 4-årig om test af øre-installation i venteværelse

Gå på opdagelse i øret
De store træ-ører er en prototype på den legende og sanselige forberedelse, som her testes i venteværelset til undersøgelse af ører og høreprøver.
Ventetid med undersøgende opdagelser
I stueetagens ambulatorie-venteområde kan energiske børn og deres forældre trække ud til ét af de store venterum.
Vil du også være med og støtte dette koncept? Læs mere her
Mine store piger skal også have nogle positive oplevelser på Riget, ellers går det hele op i sorg og indlæggelser.
Mor til 4-årig
Børn skal kunne lege og have det sjovt,det er det vigtigste for deres helingsproces. Jo gladere de og deresforældre er, jo hurtigere bliver de raske og jo hurtigere bliver deudskrevet
Far til 6-årig
Nysgerrigheden pirres
I dette venterum, er der lagt vægt på at skabe et sted, hvor nysgerrigheden pirres og ventetiden flyver. Brug dine sanser og kom helt tæt på kroppen og MARYS forunderlige univers.
Her har du lov til at røre ved alle instrumenterne og selv være den der undersøger.
Du kan gå på opdagelse i MARYS lyd-landskab med stetoskop væg-installationen, zoome helt ind på mors næsebor gennem mega forstørrelses glasset, få dit ansigt splittet itu ved spejl-opdeleren eller undersøge et finurligt mini-univers gennem mikroskoperne.
De store farvehjul går igen både ude og inde og lader dig udforske omgivelserne med forskellige linser.
Gå på opdagelse i hospitalets verden og vær den der undersøger kroppen og ansigtet. Prøv stetoskopet og se hvilke lyde du kan finde i lydlandskabet.



”Der skulle være flere redskaber eller lege med kliniske redskaber som dette - virkelig god ide!”
Forælder til 8-årig /test af legende
installation ‘blodprøverør peg-board’
I venterummet til blodprøvetagning er der en rar og rolig stemning. Drej på hjerte-hjulet og lyt til perlernes rolige rislen, få pulsen helt ned med lysinstallationen eller hjælp hinanden med at få kuglen ned i blodprøverøret.



Få ro på inden blodprøven
Kuglebanen hentyder diskret til blodprøveudstyr som prøverør og sommerfuglenåle, så man kan lege med den uden at forholde sig til hvad der skal ske, eller bruge den som samtalestarter omkring blodprøven.
Fødselsforberedelse på 5 minutter
Hvor lang tid føles et minut? Og hvordan kan man kontrollere at være i smerte?
Mange forbereder sig i dag på fødslen på forskellige måder. Men hvordan reagerer man egentlig når smerten indtræder, og hvordan kan man ved at flytte fokus ændre opfattelsen af smerten?
Vil du også være med og støtte dette koncept? Læs mere her
Mine store piger skal også have nogle positive oplevelser på Riget, ellers går det hele op i sorg og indlæggelser.
Mor til 4-årig
Børn skal kunne lege og have det sjovt,det er det vigtigste for deres helingsproces. Jo gladere de og deresforældre er, jo hurtigere bliver de raske og jo hurtigere bliver deudskrevet
Far til 6-årig
Et iskoldt håndtag
I dette venterum kan den gravide eller hendes partner prøve en ultrakort fødselsforberedelse bare på 5 minutter. Det kobberfarvede håndtag er iskoldt.
Mens den gravide og hendes partner holder om det kolde håndtag, guides de i høretelefonerne til at flytte fokus fra smerten. Det giver dem begge mulighed for at være nysgerrige på ve-forløbet og tale sammen om, hvordan det fungerer at flytte fokus, hvordan det føles, når smerten er ægte, og hvordan de måske oplever det forskelligt.
"Jeg var virkelig overrasket over, hvor godt det virkede. Det hjalp at opleve en egentlig smerte af øve sig på"
Gravid kvinde ved test af legende installation:
”flyt fokus –fødselsforberedelse på 5 min.

En kvinde prøver en prototype af installationen 'Flyt fokus -fødselsforberedelse på 5 minutter' i det nuværende venterum for gravide.
Bliv højgravid
mens du venter
I ét af venterummene for gravide kan du som partner prøve hvordan det er at 'trække det tunge læs' i jeres fælles familieforøgelse - ved simpelthen at få påsat en 14 kg tung gravidmave.
Vil du også være med og støtte dette koncept? Læs mere her
Vi ønsker os enestuer til børn, med plads og mulighed for hyggeligt samvær. Indrettet så man kan "holde ud" at leve indenfor de 4 vægge i længere perioder.
Far til pige 4 år
Man bliver simpelthen så dvask af at være her, vi sidder bare her på stuen og glor.
Mor til pige 2 år
Hvad er løsningen?
Her er lagt vægt på at skabe en oplevelse, hvor humor og leg ikke kun kan få ventetiden til at flyve afsted, men også kan øge en fælles forståelse og empati for den gravide.
Empatimave-installationen udfolder sig langs en iscenesat hjemlig væg, med humoristiske hverdagsreferencer. Alle hverdagsobjekterne som fremgår er keramiske værker af kunstneren Rose Eken (se kapitlet ‘Kunstoplevelser’). Rundt om i kulissen finder du små hints til helt almindelige hverdagsaktiviteter, der lige bliver dét mere udfordrende af at have en stor og tung mave.
"Kan du nå Cornflakes pakken på den øverste hylde?"
"Bøj dig ned og bind dine sko!"
"Kan du komme op og ned af sofaen?"
"Hop og kør en tur på kondicyklen."
Oplevelsen med empatimaven er overraskende, afvæbnende og legende og kan danne grundlag for gode grin og vigtige dialoger mellem gravid og partner - men også skabe samtaler på tværs af par i venterummet.
”I starten forstod jeg slet ikke hvad det var, der var sket, efter I havde sat installationerne op derude. Så pludselig gik det op for mig, at det er lydbilledet! Der er hele tiden den her lyd af velcro, når mændene prøver ‘maven’, og så en masse latter og grin. Det har virkelig givet en helt anden let stemning i venterummet og vi kan se at parrene får sig en sjov snak om hvordan det føles at være gravid.”
Jordemoder, Rigshospitalet 2023

I venterummet for gravide kan man prøve Empatimaven, der giver den gravides partner mulighed for at mærke på egen krop hvordan det føles at få ændret kroppens tyngdepunkt og veje 14 kg mere. Empatimaven er testet af i det nuværende venterum og giver mange grin og nye snakke for de ventende par.
Læs om andre koncepter
Du har nu læst ét ud af de i alt otte koncepter. Se mere nedenfor
Oplev koncepterne fra brugernes perspektiv
Mød nogle af MARYS brugere, forstå deres situation og se, hvordan de otte koncepter påvirker netop deres hospitalsoplevelse.